Personer omfattet af § 1, nr. 1-7, personer omfattet af § 1, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 1, nr. 13, har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Kommunen skal aftale med personen, hvornår og hvor testen skal foretages.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer omfattet af arbejdspligt.
Stk. 3 Testen efter stk. 1 skal være den obligatoriske test, som Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder, jf. bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. Testen skal afklare, om personen har behov for læse-, skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse eller arbejde.
Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller jobparate § 13, stk. 1 Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate § 9, stk. 1 Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate § 9, stk. 2