For personer omfattet af § 1, nr. 2-5 og 7, og personer omfattet af § 1, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, medregnes i opgørelsen af en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i forbindelse med kontaktforløbet, afklaring og ret og pligt til tilbud, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder, hvor personen i en sammenhængende periode har modtaget samme forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp, bortset fra kontanthjælp til personer, der er omfattet af et program, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, ledighedsydelse eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2 I opgørelsen efter stk. 1 medregnes som hele uger de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget en forsørgelsesydelse eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.
Stk. 3 En periode efter stk. 1 er sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned, hvor personen hverken modtager forsørgelsesydelse eller deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.