Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 686 af 31. maj 2023

Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter hold og opdræt af dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr, fra eller uden for fast forretningssted.

Stk. 2 Denne bekendtgørelse omfatter ikke

  • 1) hold af hunde, som led i erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde,

  • 2) hold af katte, som led i erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte og som led i drift af kattepensioner og katteinternater,

  • 3) handel med dyr af hesteslægten, og

  • 4) handel med og opdræt af dyr til landbrugsformål.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved dyreanlæg: Enhver form for afgrænset område som akvarier, terrarier, bure, indhegninger og lignende, der er særligt indrettet til dyrehold.