Bekendtgørelse om godskørsel § 34

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om godskørsel er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 329 af 28. marts 2025

§ 34

Den, der hæfter for udgifter i forbindelse med sygdom og til retshjælp m.v. efter §§ 32 og 33 kan opfylde kravet om sikkerhedsstillelse i godskørselslovens § 16 b, stk. 4, på følgende måder:

  • 1) Tegning af en forsikring i en forsikringsvirksomhed, der er undergivet den til enhver tid gældende lovgivning om forsikringsvirksomhed.

  • 2) Medlemskab af en organisation, der i henhold til en ordning, der er godkendt af Færdselsstyrelsen, garanterer for sine medlemmer.

  • 3) Oprettelse af en bankgaranti på et beløb af 50.000 kr. eller ved deponering i bank eller sparekasse af værdipapirer til en kursværdi af i alt 50.000 kr. Værdipapirerne skal opfylde de krav, som efter den til enhver tid gældende lovgivning gælder for anbringelse af umyndiges midler.

Stk. 2 Kravet om sikkerhedsstillelse efter stk. 1 gælder ikke ved kørsel inden for de nordiske lande.