Kapitel 2 Krav til chaufførers kvalifikationer
For at føre et køretøj i overensstemmelse med § 1 skal chaufføren være i besiddelse af et chaufføruddannelsesbevis for opnåede grundlæggende kvalifikationer eller efteruddannelse.
Stk. 2 En chauffør, der er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse eller erhvervsgrunduddannelse godkendt af Undervisningsministeriet, hvor chaufføren i forbindelse med uddannelsen erhverver grundlæggende kvalifikationer, kan under uddannelsen udføre national godstransport eller personbefordring, hvis chaufføren har kørekort til det pågældende køretøj, dog højst i en periode på 3 år.
Indehaveren af et chaufføruddannelsesbevis udstedt i medfør af § 14, stk. 5, kan fra det fyldte 18. år føre køretøjer med henblik på godstransport, hvortil kørekortkategori C og C/E er påkrævet.
Indehaveren at et chaufføruddannelsesbevis udstedt i medfør af § 15, stk. 6, kan, med henblik på godstransport, føre
-
1) køretøjer, hvortil kørekortkategori C1 og C1/E er påkrævet, fra det fyldte 18. år, og
-
2) køretøjer, hvortil kørekortkategori C og C/E er påkrævet, fra det fyldte 21. år.
Indehaveren af et chaufføruddannelsesbevis udstedt i medfør af § 14, stk. 5, kan, med henblik på personbefordring, føre
-
1) køretøjer, hvortil kørekortkategori D1 og D1/E er påkrævet, fra det fyldte 18. år,
-
2) køretøjer, hvortil kørekortkategori D og D/E er påkrævet, ved rutekørsel med personer på en strækning, der ikke overstiger 50 km, fra det fyldte 18. år,
-
3) køretøjer, hvortil kørekortkategori D og D/E er påkrævet, når der ikke medtages passagerer, fra det fyldte 18 år, og
-
4) køretøjer, hvortil kørekortkategori D og D/E er påkrævet fra det fyldte 20. år.
Indehaveren af et chaufføruddannelsesbevis udstedt i medfør af § 15, stk. 6, kan med henblik på personbefordring føre
-
1) køretøjer, hvortil kørekortkategori D1 og D1/E er påkrævet, fra det fyldte 21. år,
-
2) køretøjer, hvortil kørekortkategori D og D/E er påkrævet, ved rutekørsel med personer på en strækning, der ikke overstiger 50 km, fra det fyldte 21. år, og
-
3) køretøjer, hvortil kørekortkategori D og D/E er påkrævet, fra det fyldte 23. år.
Følgende chauffører er fritaget fra pligten til at gennemføre en grundlæggende kvalifikationsprøve eller en intensiv grundlæggende kvalifikationsuddannelse:
-
1) Indehavere af et kørekort til en af kørekortkategorierne D1, D1/E, D eller D/E udstedt første gang før den 10. september 2008.
-
2) Indehavere af et kørekort til en af kørekortkategorierne C1, C1/E, C eller C/E udstedt første gang før den 10. september 2009.