Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport § 16

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 412 af 25. april 2025

Ændring eller udvidelse af kørselsaktivitet
§ 16

En chauffør, der udfører godstransport eller personbefordring, og som ønsker at ændre eller udvide sin kørselsaktivitet, skal deltage i en grundlæggende kvalifikationsprøve eller en grundlæggende kvalifikationsuddannelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 For en chauffør nævnt i stk. 1, der ønsker at deltage i en grundlæggende kvalifikationsprøve, jf. § 14, skal den teoretiske delprøve kun omhandle de emner i bilag 1, som er specifikke for de nye kvalifikationer.

Stk. 3 En chauffør nævnt i stk. 1, der ønsker at deltage i en intensiv grundlæggende kvalifikationsuddannelse, jf. § 15, skal kun erhverve grundlæggende kvalifikationer for de dele, som er specifikke for de nye kvalifikationer. Uddannelsen skal have en varighed på mindst 35 timer, herunder 2,5 individuelle køretimer.