Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på chauffører, som fører følgende køretøjer:
-
1) Køretøjer, hvis højest tilladte hastighed ikke overstiger 45 km/t.
-
2) Køretøjer, der benyttes af forsvaret, redningsberedskabet eller politiet eller er under disse tjenesters kontrol, hvis transporten sker som led i disse tjenesters funktion.
-
3) Køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse.
-
4) Køretøjer, der er nye eller ombyggede, og som endnu ikke er taget i brug.
-
5) Køretøjer, hvortil kørekortkategori D eller D1 er påkrævet, og som køres uden passagerer af vedligeholdelsespersonalet til eller fra et vedligeholdelsescenter beliggende i nærheden af den nærmeste vedligeholdelsesbase, der anvendes af transportøren, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er chaufførens hovedaktivitet.
-
6) Køretøjer, der anvendes i nødsituationer eller benyttes til redningsopgaver, herunder køretøjer, der anvendes til ikke-kommerciel transport af nødhjælp.
-
7) Køretøjer, der benyttes til køretimer eller køreprøver med henblik på erhvervelse af kørekort i henhold til færdselsloven eller et chaufføruddannelsesbevis i henhold til denne bekendtgørelse eller yderligere køreundervisning som led i arbejdspladsbaseret læring. Det er en forudsætning, at den pågældende person ledsages af en anden person, som har chaufføruddannelsesbevis til eller er kørelærer for den pågældende kategori, forudsat at køretimerne ikke anvendes til erhvervsmæssig godstransport eller personbefordring.
-
8) Køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring og godstransport.
-
9) Køretøjer, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som skal anvendes under udøvelsen af chaufførens erhverv, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er chaufførens hovedaktivitet.