Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse chauffører i vejtransport § 31

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 412 af 25. april 2025

Krav om at medbringe chaufføruddannelsesbevis og anden dokumentation under kørsel
§ 31

En chauffør, som udfører godstransport eller personbefordring, og som er omfattet af krav til erhvervelse af chaufføruddannelsesbevis, skal medbringe chaufføruddannelsesbevis eller anden form for bevis i overensstemmelse med § 30.

Stk. 2 En chauffør, som nævnt i § 7, stk. 2, skal medbringe dokumentation fra uddannelsesinstitutionen for, at chaufføren er ved at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Stk. 3 Bevis og dokumentation som nævnt i stk. 1 og 2 skal forevises for kontrolmyndighederne på forlangende.