Bekendtgørelse om midlertidig maritim omstillingspulje for Brexit-ramte virksomheder i den maritime sektor § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1362 af 29. september 2022

§ 12

Retten til tilskuddet bortfalder hvis

  • 1) tildeling af tilskuddet er i strid med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24. december 2013, s. 1), som senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 2020/972 af 2. juli 2020,

  • 2) kompensationen er i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven,

  • 3) det efter tidspunktet for afgørelsen viser sig, at virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, eller

  • 4) hvis den indsendte dokumentation eller øvrige oplysninger, som Søfartsstyrelsen modtager, viser, at virksomheden ikke er berettiget til tilskud i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2 I de i ovenstående § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde træffer Søfartsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud.

Stk. 3 Virksomheden har pligt til at give Søfartsstyrelsen meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.