Virksomheder i niveau 4 og 5 skal implementere logning og monitorering i virksomhedens net- og informationssystemer og netværksinfrastruktur med henblik på at kunne identificere hændelser og nærvedhændelser i realtid samt understøtte myndighedernes efterforskning.
Stk. 2 Virksomheder i niveau 4 og 5 skal som minimum logge følgende:
-
1) Steder, hvorfra der går datatrafik ind og ud af virksomhedens netværk, herunder firewalls og internetvendte tjenester.
-
2) På hardware og software der understøtter leveringen af tjenesten, herunder netværkskomponenter og udstyr til fjernadgang, hvor det er muligt og de genererede logs viser forbindelser og brugerhandlinger.
-
3) På hardware og software der understøtter et anlægs adgangskontrol, jf. 38. stk. 2.