Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 48

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1627 af 6. december 2024

§ 48

I Prøve i Dansk 1 bedømmes prøvens skriftlige del, som består af læseforståelse og skriftlig fremstilling, samlet som ”bestået” eller ”ikke bestået”. Den mundtlige del, som består af mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse bedømmes ligeledes samlet som ”bestået” eller ”ikke bestået”. Prøve i Dansk 1 er bestået, hvis prøvedeltageren består både den skriftlige del og den mundtlige del af prøven. Den skriftlige del og den mundtlige del af prøven skal bestås i samme prøvetermin, medmindre prøven aflægges over flere terminer grundet dokumenteret sygdom, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 2 I den skriftlige del af Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 gives en karakter for læseforståelse og en karakter for skriftlig fremstilling. I den mundtlige del gives en karakter for mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse. Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er bestået, hvis prøvedeltageren opnår et karaktergennemsnit på mindst 2,0. I beregningen af et gennemsnit for prøven tæller mundtlig kommunikation dobbelt. Gennemsnittet beregnes på baggrund af resultater opnået ved samme prøvetermin, medmindre prøven aflægges over flere terminer grundet dokumenteret sygdom, jf. § 10, stk. 2. Aflægges prøven over flere terminer, beregnes gennemsnittet på baggrund af resultaterne opnået ved de to prøveterminer.

Stk. 3 I den skriftlige del af Studieprøven gives en karakter for læseforståelse og en karakter for skriftlig fremstilling. I den mundtlige del gives en karakter for mundtlig kommunikation, hvori der indgår lytteforståelse. Studieprøven er bestået, hvis læseforståelse, skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation hver bestås med mindst karakteren 02, og læseforståelse og skriftlig fremstilling er bestået i samme prøvetermin. Aflægges prøven over flere terminer, jf. § 10, stk. 2 eller 3, beregnes gennemsnittet på baggrund af resultaterne opnået ved de to prøveterminer.