Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 34

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023, bekendtgørelse nr. 466 af 12. maj 2025 og bekendtgørelse nr. 1021 af 9. juli 2025

§ 34

Det er forbudt uden tilladelse fra Rigspolitiet at foretage genudførsel efter midlertidig indførsel og midlertidig udførsel omfattet af artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012.

Stk. 2 En ansøgning om tilladelse til genudførsel efter midlertidig indførsel efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Eksportørens navn og adresse,

  • 2) modtagerens navn og adresse,

  • 3) en beskrivelse af de skydevåben mv., som skal udføres, herunder eventuelle identifikationsnumre,

  • 4) dokumentation for, at den anførte modtager er den samme, som de pågældende skydevåben mv. oprindeligt blev importeret fra, og

  • 5) en skriftlig erklæring fra ansøgeren om, at de pågældende skydevåben mv. kun vil blive udført til den anførte modtager.

Stk. 3 En ansøgning om tilladelse til midlertidig udførsel efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Eksportørens navn og adresse,

  • 2) modtagerens navn og adresse,

  • 3) en beskrivelse af de skydevåben, som skal udføres, herunder eventuelle identifikationsnumre,

  • 4) dokumentation for, at udførslen sker til et af de i artikel 9, stk. 2, nævnte formål, og

  • 5) en skriftlig erklæring om, at de pågældende skydevåben kun vil blive udført til den anførte modtager.