Brændstofforbrugsafgiftsloven § 5

Denne konsoliderede version af brændstofforbrugsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven)

Lov nr. 360 af 2. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. august 2025,
som ændret ved lov nr. 1776 af 29. december 2025 og lov nr. 1778 af 29. december 2025

Hæftelsen
§ 5

Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2 Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt til Køretøjsregisteret, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3 Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4 Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger)skiftet ikke er anmeldt til Køretøjsregisteret.

Stk. 5 Har anmeldelse til Køretøjsregisteret medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6 Såfremt en bil i strid med lov om registrering af køretøjer ikke er registreret i Køretøjsregisteret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den registrere.