Buskørselsbekendtgørelsen Kapitel 6

Denne konsoliderede version af buskørselsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om buskørsel

Bekendtgørelse nr. 521 af 21. maj 2025

Kapitel 6 Godkendelse af prøveudbyder m.v.
Ansøgning
§ 19

En udbyder af prøven i § 7 skal være godkendt af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2 Ansøgning om godkendelse efter stk. 1 indsendes til Færdselsstyrelsen på et ansøgningsskema, som findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 3 Færdselsstyrelsen godkender prøveudbyderen, hvis prøven skønnes at kunne udføres på betryggende måde. Der kan knyttes vilkår til godkendelsen.

§ 20

Prøven i § 7 kan udbydes af uddannelsescentre, som er godkendt til at udbyde kurset for busvognmænd i henhold til regler gældende før 1. april 2025.

Stk. 2 Uddannelsescentre omfattet af stk. 1, som ønsker at udbyde prøven, jf. § 7, skal forinden orientere Færdselsstyrelsen herom.

Tilbagekaldelse
§ 21

En godkendelse meddelt efter § 19, stk. 3, kan tilbagekaldes, hvis prøveudbyderen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkår for godkendelsen.