Vandinstallationer skal projekteres og udføres, så:
- 
    1) De kan fungere uden risiko for personers sundhed som følge af bakterievækst, herunder legionella i vandet. 
- 
    2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer. 
- 
    3) De beskyttes mod frost. 
- 
    4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås. 
- 
    5) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger. 
- 
    6) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød. 
- 
    7) Der ikke opstår korrosion og aflejringer, der kan forringe kapaciteten. 
- 
    8) De har en holdbarhed i forhold til deres placering og muligheden for udskiftning. 
- 
    9) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt. 
- 
    10) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. 
Stk. 2 Stk. 1, nr. 1, kan opfyldes ved at følge Rørcenteranvisning 017 Legionella - Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.