B. Passiver
Ved opgørelsen af et bo kan afdødes gældsforpligtelser, de øvrige byrder på den efterladte formue og de omkostninger, der er forbundet med erhvervelsen, fradrages før arveafgiftsberegningen, jfr. arveafgiftslovens § 16, stk. 2.
Værdiansættelsen af passiver giver som regel ikke anledning til tvivl, idet de normalt kan ansættes efter pålydende. Dette gælder således egentlige gældsforpligtelser, herunder prioritetsgæld i fast ejendom.
Aftægts- og underholdsforpligtelser, der kan fradrages i et bo eller ved opgørelse af en gaveafgiftspligtig gave, opgøres efter samme regler som brugs- og indtægtsnydelser.
Det henhører under skifteretten at afgøre, om en udgift bør godkendes som fradragsberettiget i boet, men hvis ligningsmyndigheden finder, at en udgift ikke kan godkendes eller i hvert fald kun delvis, må den henlede skifterettens opmærksomhed på forholdet.
Udover selve værdiansættelsesspørgsmålet kan vedrørende enkelte passivposter anføres følgende:
Udgifter til begravelsen godkendes normalt med det faktisk afholdte beløb. Det samme gælder udgifter til køb af gravsted og dettes vedligeholdelse, selvom der er indgået kontrakt herom på længere tid.
Udgifter til videreførsel og afvikling af afdødes husholdning kan kun godkendes i et kort tidsrum, og da kun med de beløb, som må anses for nødvendige.
Udgifter til bekendtgørelser, indkaldelser, udskrifter, porto m.v. tillades fradraget med de faktiske beløb. Det samme gælder sædvanligt salær til eksekutor, kurator og skifterettens medhjælper. Advokatsamfundets salærtakster kan normalt godkendes. Særligt vederlag til repartitør, såfremt en sådan har medvirket, kan godkendes med 10 pct. af advokatens salær. Er der flere eksekutorer, hvoraf kun en er advokat, kan der kun fradrages fuldt salær til advokaten. For de øvrige eksekutorer kan kun godkendes fradrag af et samlet salær svarende til 50 pct. af advokatens.
Er en boet tilhørende fast ejendom prioriteret under bobehandlingen, eventuelt ved tillægslån, kan det faktiske kurstab og omkostningsbeløb normalt fratrækkes.
Kautionsforpligtelser, som afdøde havde påtaget sig, men som ikke er blevet aktuelle før eller under bobehandlingen, kan ikke føres til udgift i boet. Bliver kautionen aktuel på et senere tidspunkt, kan der eventuelt foretages en regulering med hjemmel i arveafgiftslovens § 13, stk. 2.
I henhold til § 10, stk. 4, i investeringsfondsloven kan det tillades, at henlæggelser til investeringsfonds, som afdøde har foretaget, overtages af en enearving efter afdøde.
Disse henlæggelser kan ikke anses for at være omfattet af kildeskattelovens § 33A, stk. 2. Derfor kan der ikke beregnes passivposter i boopgørelserne vedrørende henlæggelsen. Derimod kan der ved værdiansættelsen i boopgørelsen foretages et fradrag for den latente skattebyrde, beregnet som 25 pct. af den samlede henlæggelse.
Anvisningerne i dette cirkulære er vejledende ved efterprøvelsen af værdiansættelser i den enkelte boopgørelse eller anmeldelse. Særlige spørgsmål kan forelægges for statsskattedirektoratet eller skattedepartementet, jfr. pkt. 16 i skattedepartementets cirkulære af 17. juni 1970.