Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning § 19

Den konsoliderede version af dette cirkulæret er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringscirkulærer i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.
§ 19

Private pantebreve og gældsbreve kan ansættes til kursværdi. Normalt anerkender man en kursværdi beregnet af et anerkendt vekselererfirma eller en bank, men en sådan er dog ikke bindende for skattemyndighederne. Den kursværdi, som afdøde har anvendt i sine selvangivelser uden indsigelser, kan ikke uden videre lægges til grund.

Arvingsgæld, dvs. en fordring, som afdøde havde på en arving, kan både i opgørelsen efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, og i selve boopgørelsen indtægtsføres til en kursværdi. Denne kursværdi kan lægges til grund ved afgiftsberegningen. Det gør ingen forskel, at fordringen udlægges i arv til debitorarvingen, jfr. skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 27. maj 1980. Det samme gælder, dersom fordringen overdrages som gave til debitor.