Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning § 31

Den konsoliderede version af dette cirkulæret er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringscirkulærer i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.
Indestående i interessentskaber
§ 31

Hvis afdøde var deltager i et interessentskab, skal alle interessentskabets aktiver principielt opgøres til deres salgsværdi, og boets anpart efter fradrag af passiver skal medtages i boopgørelsen.

Det er imidlertid en meget almindelig bestemmelse i interessentskabskontrakter, at boet, når en af interessenterne afgår ved døden, ikke kan kræve afdødes anpart i interessentskabets formue inddraget under bobehandlingen. Boet kan da alene kræve afdødes kapitalkonto efter sidste status udbetalt. Det skal ofte ske på en måde, der er lempelig for interessentskabet.

Afdødes kapitalkonto viser kun hans indestående efter foretagne afog nedskrivninger, og den svarer som regel ikke til handelsværdien af afdødes anpart af nettoformuen. Da bestemmelsen er led i en gensidigt bebyrdende kontrakt, kan afdødes anpart dog ikke kræves medtaget i boet til højere værdi end kapitalkontoens udvisende.