CVR-bekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af cVR-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk

Bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1287 af 9. november 2023 og bekendtgørelse nr. 988 af 30. juni 2025

§ 4

Oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister overføres til registret fra Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og Danmarks Statistik i den udstrækning, oplysningerne ikke registreres af enheden selv ved brug af Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning på www.virk.dk efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2 For fysiske personer overføres navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab samt eventuel markering af navne- og adressebeskyttelse, svarende til de pågældendes CPR-numre, fra Det Centrale Personregister.

Stk. 3 Antal ansatte beregnes på baggrund af enhedernes månedlige indberetninger til Skattestyrelsens indkomstregister. Oplysninger om en enheds antal ansatte kan ikke ændres ved anmodning.

Stk. 4 Oplysning om konkurs overføres til Det Centrale Virksomhedsregister fra Statstidende og Erhvervsstyrelsen.

Stk. 5 For juridiske enheder og produktionsenheder, der skriftligt frabeder sig, at Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata anvendes til direkte markedsføring, optages markering heraf i registret.