Erhvervsstyrelsen kan udføre registreringskontrol af anmodninger om adgang til oplysninger om reelle ejere i henhold til denne lov og regler fastsat i medfør heraf, der fører til digital straksafgørelse eller udtages til manuel sagsbehandling.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan udføre efterfølgende risikobaseret kontrol af, om betingelser for adgang til oplysninger om reelle ejere er opfyldt, dog tidligst 12 måneder efter at der er givet adgang, medmindre Erhvervsstyrelsen har rimelig grund til at antage, at den legitime interesse ikke længere består.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om betingelserne for adgang efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven er overholdt.