Designloven § 32

Denne konsoliderede version af designloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1259 af 20. december 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 29. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 1668 af 30. december 2024 og lov nr. 1753 af 29. december 2025

§ 32

Foreligger der en hindring for opretholdelse af en designregistrering i henhold til en afgørelse efter § 25, stk. 1, eller en dom, skal registreringen udslettes af Patent- og Varemærkestyrelsen. Styrelsen skal endvidere udslette registreringen, hvis designindehaveren giver afkald på designretten.

Stk. 2 Finder Patent- og Varemærkestyrelsen på grundlag af en anmodning efter § 25, stk. 1, at der ikke kan ske hel eller delvis udslettelse af registreringen, afslås anmodningen, og registreringen opretholdes.