For ansøgning om registrering af design betales et gebyr på 1.440 kr., jf. § 13, stk. 5. Ved ansøgning, som omfatter flere design, jf. § 15, betales endvidere et tillægsgebyr på 840 kr. for hvert design ud over det første. For offentliggørelse af design betales et tillægsgebyr på 480 kr. for hver afbildning ud over den første.
Stk. 2 For undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, betales et gebyr på 1.800 kr. Ved ansøgning, som i henhold til § 15 omfatter flere design, betales et tillægsgebyr på 1.080 kr. for hvert design ud over det første.
Stk. 3 Gebyr for designering af Danmark i en international designregistrering fastsættes i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i Genève-aftalen af 2. juli 1999 under Haag-Arrangementet om international registrering af industrielle design (Genève-aftalen).