Erhvervsfondsloven § 103

Denne konsoliderede version af erhvervsfondsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsdrivende fonde

Lov nr. 712 af 25. juni 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 20. marts 2025

Anmeldelse af fusion og indsendelse af dokumenter
§ 103

Erhvervsstyrelsen skal som registreringsmyndighed senest 4 uger efter underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse efter § 100 fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber have modtaget

  • 1) anmeldelse af fusionen,

  • 2) dokumentation for beslutningen om fusion, jf. § 99, stk. 2 og 4,

  • 3) fælles fusionsredegørelse, jf. § 100,

  • 4) eventuel mellembalance, jf. § 101,

  • 5) vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 102, og

  • 6) dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen foretages vedtægtsændringer i fonden.

Stk. 2 Anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndigheden efter § 104.