Erhvervsuddannelsesloven § 21

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 5. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, lov nr. 1659 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

§ 21

Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at oplæringen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2 Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3 Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Børne- og undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.