Erhvervsuddannelsesloven § 5d

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 5. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, lov nr. 1659 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

§ 5d

En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har

  • 1) gennemført en ungdomsuddannelse,

  • 2) påbegyndt grundforløbets 1. del, jf. dog stk. 2,

  • 3) påbegyndt grundforløb plus (GF+),

  • 4) adgang til grundforløbets 1. del,

  • 5) haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets 1. del for at begynde på grundforløbets 2. del, jf. dog stk. 2, eller

  • 6) gennemført grundforløbets 2. del, herunder hvis dette helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2 De begrænsninger, som følger af stk. 1, nr. 2 og 5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse.