Erhvervsuddannelsesloven § 60

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 5. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, lov nr. 1659 af 30. december 2024 og lov nr. 469 af 14. maj 2025

§ 60

En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2 De første 3 måneder af oplæringstiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3 Hvis en elev eller lærling af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra oplæringsvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.