Erhvervsvirksomhedsloven § 15i

Denne konsoliderede version af erhvervsvirksomhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven)

Lov nr. 123 af 18. februar 1994,
jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 20. marts 2025,
som ændret ved lov nr. 710 af 20. juni 2025

§ 15i

Ved etablering af en virksomhed med begrænset ansvar, et interessentskab eller et kommanditselskab skal der senest samtidig med registreringen af virksomheden, jf. § 10, indhentes og registreres oplysninger om virksomhedens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.