Færdselsloven § 41

Denne konsoliderede version af færdselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 287 af 10. juni 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024,
som ændret ved lov nr. 440 af 6. maj 2025, lov nr. 566 af 27. maj 2025, lov nr. 567 af 27. maj 2025, lov nr. 698 af 20. juni 2025 og lov nr. 753 af 20. juni 2025

Almindelige regler
§ 41

Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Ved nedblænding fra fjernlys (langt lys) til nærlys (kort lys) skal hastigheden før nedblændingen tilpasses de nye sigtforhold.

Stk. 2 Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed:

  • 1) i tættere bebygget område,

  • 2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejrforholdene,

  • 3) ved vejkryds og i vejsving,

  • 4) foran fodgængerfelt,

  • 5) foran bakketop eller på andre steder, hvor oversigten er begrænset,

  • 6) ved risiko for blænding,

  • 7) ved møde med andet køretøj på smal vej,

  • 8) i vådt, glat eller fedtet føre,

  • 9) hvor køretøjet nærmer sig bus eller letbanekøretøj, der holder for at optage eller afsætte passagerer,

  • 10) hvor køretøjet nærmer sig børn på eller ved vejen,

  • 11) hvor køretøjet nærmer sig heste eller kreaturer på vejen,

  • 12) hvor der foretages arbejde på vejen, og

  • 13) forbi uheldssted på vejen.

Stk. 3 Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse.

Stk. 4 I dårligt føre skal den kørende afpasse hastigheden således, at andre så vidt muligt ikke tilstænkes.