Folkeskoleloven Kapitel 2

Stk. 2 Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Undervisning som nævnt i 1. pkt. kan også gives i behandlings- og specialundervisningstilbud efter § 20, stk. 5, eller specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem efter § 20, stk. 5. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der ved en fejl ikke blevet fjernet "og" før "§ 28, stk. 1,", jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 1640 af 26/12 2013. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om målrettede undervisningsforløb på op til 8 uger for børn og unge, der er anbragt på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger for en kortere periode, og kan i den forbindelse fastsætte regler om at fravige §§ 5, 7 og 7 a og § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4 Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.

Stk. 5 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er den ændring, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 192 af 27. februar 2017, ikke implementeret korrekt. Ændringen er trådt i kraft den 1. august 2017, jf. § 3 i lov nr. 192 af 27. februar 2017. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og undervisningstid efter § 16 a.

Stk. 6 Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.

Stk. 7 Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år.

Stk. 8 Folkeskolen kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8. og 9. klassetrin.

Stk. 9 Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

Stk. 2 Elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin. Elever med en ordblind forælder skal tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre, jf. § 54, vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotesten skal gennemføres ved anvendelse af den risikotest for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.

Stk. 3 Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.

Stk. 4 Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 5 Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.

Stk. 2 Indikerer screening efter stk. 1, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, kan eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intelligenstest kan tilbydes via pædagogisk-psykologisk rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.

Stk. 2 Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år.

Stk. 2 Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:

• 1) Humanistiske fag:

  • a) Dansk på alle klassetrin.

  • b) Engelsk på 2.-9. klassetrin.

  • c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

  • d) Historie på 3.-9. klassetrin.

  • e) Tysk eller fransk på 6.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.

  • f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

• 2) Praktiske/musiske fag:

  • a) Idræt på alle klassetrin.

  • b) Musik på 2.-6. klassetrin.

  • c) Billedkunst på 1.-6. klassetrin.

  • d) Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.

  • e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.

• 3) Naturfag:

  • a) Matematik på alle klassetrin.

  • b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.

  • c) Geografi på 7.-9. klassetrin.

  • d) Biologi på 7.-9. klassetrin.

  • e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Stk. 3 Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og lærere og efter eventuel inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, fritage eleven for tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2, tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2. Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2 nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 5 Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Stk. 6 Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland.   For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk som andetsprog.   Består eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin i 2 år. Børne- og undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13 a, stk. 1, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning. Elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, indgår ikke ved opgørelsen af andelen af elever med bopæl i udsatte boligområder, og krav om aflæggelse af sprogprøver, jf. 3. pkt., for disse elever kan fraviges. Bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 6, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevtal i undervisningen i dansk som andetsprog, fritagelse for undervisningen i fag undtagen dansk og matematik, antal undervisningstimer og modtagelsesklassers omfang med hensyn til klassetrin for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Stk. 2 Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.

Stk. 2 Undervisningen i uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 2 Den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og skolens leder iværksætter fra 8. klasse den særligt målrettede skole- og vejledningsindsats, jf. § 6, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. I 9. klasse deltager elever i brobygning, i det omfang lov om kommunal indsats for unge under 25 år fastsætter dette. Den målrettede vejledningsindsats og brobygning sker efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 2 Beslutning om deltagelse i juniormesterlæreordningen træffes af eleven med forældrenes samtykke, jf. § 54. Ønsker eleven ikke at fortsætte i juniormesterlæreordningen, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler.

Stk. 3 Undervisningen i juniormesterlæreordningen i op til fire femtedele af undervisningstiden omfatter fagene dansk og matematik. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9.

Stk. 4 Undervisningen efter stk. 3 suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden. Praktik og praktiske undervisningsforløb tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.

Stk. 5 Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende personale om elevens erfaringer fra og læringsudbytte af praktik og praktiske undervisningsforløb efter stk. 4. Repræsentanter fra elevens praktiksted, jf. stk. 4, kan deltage i samtalen.

Stk. 6 Kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner uden for den kommunale forvaltning, som er praktiksteder for elever i juniormesterlære, jf. stk. 4. Finansieringen af de praktiske undervisningsforløb er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende uddannelsesinstitution. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om tilmelding, deltagelse og framelding, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningens indhold, krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktik og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikstedet, erstatning ved tilskadekomst, erstatning for person- og tingsskade, indgåelse af aftaler mellem elever, deres forældre og virksomheder om praktik, indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb samt om afsluttende evalueringssamtale.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag og emner kan tilrettelægges, og vejledende færdigheds- og vidensmål.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.

Stk. 4 Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler på timeplaner m.v.

Stk. 2 Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:

• 1) Sprog.

• 2) Matematisk opmærksomhed.

• 3) Naturfaglige fænomener.

• 4) Kreative og musiske udtryksformer.

• 5) Krop og bevægelse.

• 6) Engagement og fællesskab.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen samt obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, herunder anvendelse af det nationale sprogvurderingsredskab, jf. dog § 11 a.

Stk. 2 I børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i februar, og den tredje sprogprøve gennemføres umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprøver. Krav om aflæggelse af sprogprøver, jf. 1. pkt., for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan fraviges.

Stk. 3 Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden den næste sprogprøve.

Stk. 4 Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5 For de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne. Bekendtgørelse om obligatoriske sprogprøver i grundskolen

Stk. 2 Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.

Stk. 3 Ønsker forældre, at deres barn optages i en skole beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, foretages henvisningen til specialundervisning, jf. stk. 2, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen.

Stk. 4 Afgørelse om valg af fag, jf. § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Stk. 2 Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.

Stk. 3 For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i alle fag, jf. § 5, stk. 2, og i valgfag med tilknyttet prøve, jf. § 14, stk. 3 og 7, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Derudover kan skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse beslutte at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7. klassetrin. Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin.

Stk. 4 Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.

Stk. 5 På 9. klassetrin kan eleverne udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.

Stk. 6 Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 7.

Stk. 7 Efter elevens valg kan en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 5, påføres det i stk. 6 nævnte bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øvrige test efter stk. 1, herunder regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes, afviklingen af testene og gennemførelse af testene på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren offentliggør på baggrund af de afholdte test, jf. stk. 1, hvert år landsresultaterne.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.

Stk. 2 For elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1. For elever i børnehaveklassen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompetenceområderne sprog og matematisk opmærksomhed indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1.

Stk. 3 På 7., 8. og 9. klassetrin skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om elevernes overvejelser om uddannelse og de faglige krav til uddannelsen. Meddelelsesbogen skal tillige indeholde oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte være igangsat.

Stk. 4 For elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1-3 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer.

Stk. 5 Meddelelsesbogen skal være skriftlig. Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene mindst én gang om året.

Stk. 2 Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i faget matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge en prøve, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag.

Stk. 3 Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.

Stk. 4 For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

Stk. 5 Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne i en juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, prøver i dansk og matematik, jf. stk. 2, 1. pkt. For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven have deltaget i juniormesterlæreordningen, jf. § 9 a, have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i de prøver, som er nævnt i 1. pkt., og have gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5. Karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Stk. 6 Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.

Stk. 7 Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Elever i juniormesterlæreordningen, jf. § 9 a, kan ved afslutningen af undervisningen på henholdsvis 8. og 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de ikke aflægger prøve i efter stk. 5.  Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren offentliggør hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøvekarakterer.

Stk. 9 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-7, herunder om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-7 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.

Stk. 10 Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2 Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen fastsatte første skoledag efter skoleårets begyndelse.

Stk. 2 Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.

Stk. 3 Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Stk. 4 For bestemte skoler kan børne- og undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.

Stk. 2 Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.

Stk. 3 Inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.

Stk. 4 Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal.

Stk. 2 Der gives en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse. Skolens leder kan for en elev, der modtager en styrket indsats i dansk og matematik efter 1. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Stk. 2 Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.

Stk. 3 Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54.

Stk. 2 Elevtallet på 3.-9. klassetrin må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal på 3.-9. klassetrin, dog ikke over 30.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev.

Stk. 2 Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Stk. 3 I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Stk. 4 På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.

Stk. 5 Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger.

Stk. 2 Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter og et folkebibliotek.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen efter stk. 3 beslutte følgende:

• 1) At det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse.

• 2) At det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og kommunens borgere.

• 3) At skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 5, ikke skal godkende undervisningsmidler, som det integrerede bibliotek skal stille til rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.