Folketingsvalgloven § 41

Denne konsoliderede version af folketingsvalgloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om valg til folketinget

Lov nr. 271 af 13. maj 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 22. september 2025,
som ændret ved lov nr. 1756 af 29. december 2025

§ 41

Senest kl. 12 ti dage før valgdagen kan et parti, der alene har kredsvis opstilling inden for storkredsen, anmelde partiliste for alle partiets kandidater i storkredsen. Anmeldelse kan tidligst ske, når valget er udskrevet.

Stk. 2 Inden for de frister, der er anført i stk. 1, kan et parti, der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse, anmelde en prioriteret sideordnet opstilling i den eller de pågældende opstillingskredse.

Stk. 3 Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske skriftligt til Ankestyrelsen.