- Side 225 -
De regler i FAL §§ 35‑40 om interessebegrebet, forsikringserstatningens beregning, underforsikring og dobbeltforsikring, der omtales i det følgende, gælder kun for skadesforsikring. Ved summaforsikring, hvor det på forhånd aftalte beløb kommer til udbetaling, gør specielle hensyn sig gældende, jf. nedenfor i afsnit 6.
- Side 226 -
For så vidt angår tingsforsikring indeholder FAL § 36 en regel, hvorefter tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen bestemt interesse, skal anses at dække den interesse, der knytter sig til, at selve tingenes værdi ikke forringes ved forsikringsbegivenheden, og ikke mere.