Friplejeboligloven § 13

Denne konsoliderede version af friplejeboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om friplejeboliger

Lov nr. 90 af 31. januar 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 28. oktober 2025

§ 13

Ydelsesstøtte efter § 11 a, stk. 1, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning, og udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og friplejeboligleverandørens betaling efter § 12, stk. 2 og 4.

Stk. 2 Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der overstiger den maksimale anskaffelsessum for almene boliger, jf. § 115, stk. 10, i lov om almene boliger m.v.

Stk. 3 For friplejeboliger, der er etableret ved erhvervelse af ejendomme, hvortil der ydes løbende støtte, fortsætter støtten med uændret beløb og løbetid, hvis det eksisterende støttede lån kan overtages af den nye ejer. Kan det eksisterende støttede lån ikke overtages, ophører støtten med virkning fra overtagelsesdagen. Ophører den løbende støtte ved erhvervelsen, og erhverves ejendommen til markedspris, anses ejendommen for ustøttet.