Fusionsskatteloven § 6

Denne konsoliderede version af fusionsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)

Lov nr. 647 af 19. december 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 23. april 2021,
som ændret ved lov nr. 1692 af 30. december 2024

§ 6

I tilfælde, hvor fusionen sker ved et moderselskabs overtagelse af et datterselskabs aktiver og gæld som helhed, fastsætter skatteministeren nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal meddeles om fusionen.

Stk. 2 Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter indstilling fra Skatterådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere oplysninger der i tilfælde af fusion skal tilvejebringes af det modtagende selskab til brug for told- og skatteforvaltningen. Bekendtgørelse om oplysningspligter efter fusionsskatteloven

Stk. 3 Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Indsendelsen af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse.

Stk. 4 Ved fusion af banker, sparekasser og andelskasser indsendes de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter datoen for økonomiministerens godkendelse af fusion i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 3 og 4.