Gasafgiftsloven § 21

Denne konsoliderede version af gasafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Lov nr. 419 af 14. juni 1995,
jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 28. maj 2025,
som ændret ved lov nr. 722 af 25. juni 2010, lov nr. 1564 af 21. december 2010 og lov nr. 2606 af 28. december 2021

Straffebestemmelser
§ 21

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

  • 2) overtræder § 3, stk. 1, § 12, stk. 9, § 14, eller § 19, stk. 2-4,

  • 3) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender gas, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

  • 4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 17 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Begås en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.