Erhvervsstyrelsen kan påbyde ejeren eller brugeren af en gasinstallation,
-
1) at der foretages eftersyn eller verificering af hele eller dele af installationen af en virksomhed med virksomhedsgodkendelse på gasområdet eller en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, og at eventuelle fejl og mangler ved installationen udbedres, eller
-
2) at der foretages ændring af installationen, hvis der ved anvendelsen er en sikkerhedsmæssig risiko.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan påbyde, at en gasinstallation, der ikke overholder regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 2, skal afmonteres. Omkostninger forbundet med afmonteringen afholdes af ejeren eller brugeren.
Stk. 3 Omkostninger forbundet med efterkommelse af påbud efter stk. 1 er for ejerens eller brugerens egen regning.