Kapitel 5 1 Frivillige ordninger om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder og tilskud
Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler for en frivillig ordning om kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, herunder om virkemidler, der er omfattet af ordningen, om krav til og betingelser for anvendelse af virkemidler og omregningsfaktorer, samt om ansøgning om deltagelse i ordningen og særlige frister herfor.
Ministeren for grøn trepart kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.
Stk. 2 Ministeren fastsætter regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmodtageren i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.
Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter.