Gødskningsloven § 39

Denne konsoliderede version af gødskningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

Lov nr. 338 af 2. april 2019,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 10. juli 2023,
som ændret ved lov nr. 560 af 27. maj 2025

§ 39

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Stk. 2 Ministeren kan etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregningsfaktorer m.v.

Stk. 4 Ministeren kan for ordninger omfattet af stk. 2 fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 2.