Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 83 -
...grundloven ikke Folketinget alene, men kongen og Folketinget i fællesskab. Dette fastslås i bred almindelighed i grundlovens § 3, 1. pkt., der siger, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Mere specifikt siges det i grundlovens § 22, 1. pkt., at et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det stadfæstes af kongen.
- Side 95 -
...lovgivningskompetencen.339339. Jf. Ross I, s. 262, og Max Sørensen, s. 201. Når det i grundlovens § 3, 1. pkt., siges, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening, er der ikke tale om en positiv fastlæggelse af lovgivningsmagtens kompetence, idet den forfatningsretlige udvikling har udvisket konturerne af begrebet »den lovgivende magt«.
(...)
...Endvidere har hovedindholdet af de i grundlovens § 45 omhandlede finanslove karakter af konkrete udgiftsbevillinger. Endelig kan konkrete ekspropriationslove siges at have hjemmel i grundlovens § 73.342342. Jf. Poul Andersen, s. 307. I U 1967.22 opretholdt Højesteret den konkrete ekspropriationslov vedrørende de islandske håndskrifter som grundlovsmæssig.
(...)
Som omtalt ovenfor i kapitel 1 begrænses lovgivningsmagtens kompetence af bestemmelsen om den dømmende magt i grundlovens § 3, 3. pkt. I Tvind-sagen, U 1999.841, udtalte Højesteret, at det måtte antages, at grundlo-
(...)
- Side 96 -
...»ugyldig i forhold til Friskolen i Veddinge Bakker som stridende mod grundlovens § 3, 3. pkt.«, men Højesterets domsbegrundelse bidrog ikke på nogen kvalificeret måde til en principiel afgrænsning af begrebet »den dømmende magt«.343343. Se om dommen nærmere ovenfor s. 27-31. Se om begrebet »den dømmende magt« ovenfor s. 17-19 og nedenfor s. 197-202.
(...)
...princippet i grundlovens § 3 om magtens tredeling, og at Folketinget i strid med magtfordelingsprincippet havde lovgivet om en konkret politiopgave. Højesteret udtalte ganske kort, at lovens fastsættelse af regler for politiets udøvelse af forbudsbeføjelsen ikke stred mod grundlovens § 3.345345. Se om dommen nærmere ovenfor s. 23 og nedenfor s. 408 note 2.
(...)
- Side 99 -
...lovbestemmelsens ugyldighed. Ved højesteretsdommen blev det fastslået, at den omtvistede lovbestemmelse stred mod grundlovens § 3, 3. pkt., og Højesteret fandt ikke anledning til at udtale sig om spørgsmålet vedrørende krænkelse af en almindelig lighedsgrundsætning.356356. Se om landsrettens og Højesterets domsbegrundelser nærmere ovenfor s. 20-21 og s. 27-29.
- Side 102 -
...drejer sig om fastsættelse af generelle retsregler, antages andre statsorganer i et vist omfang at være kompetente uden lovgivningsmagtens mellemkomst.365365. Se herom nærmere nedenfor kapitel 5, afsnit II. Grundopfattelsen er, at den almindelige kompetencebestemmelse i grundlovens § 3, 1. pkt., ikke skaber nogen enekompetence for lovgivningsmagten.
- Side 103 -
Når det i grundlovens § 3, 1. pkt., siges, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening, ligger der ikke heri et almindeligt delegationsforbud, og bestemmelsen afskærer ikke lovgivningsmagten fra at bemyndige en minister til at udstede anordninger, der gør indgreb i borgernes frihed og ejendom.
(...)
- Side 104 -
...henseender betydning for spørgsmålet om delegation af lovgivningskompetence. For det første følger det af bestemmelsen, at lovgivningsmagten når som helst kan tilbagekalde delegationen. For det andet indeholder bestemmelsen en forudsætning om, at delegationen ikke må være sagligt ubegrænset.375375. Jf. Poul Andersen, s. 550-552, og Ross II, s. 495-496.
(...)
...overlader administrationen frihed med hensyn til, hvilke foranstaltninger der bør træffes i henhold til delegationen. Han anfører, at der i praksis navnlig er forekommet vidtgående delegationer på det erhvervspolitiske område, der er blevet betragtet som grundlovsmæssige, og han henviser i denne forbindelse til U 1941.1076.376376. Max Sørensen, s. 205-206.
(...)
- Side 105 -
Færøerne og Grønland indtager på grund af de særlige historiske, geografiske og etniske forhold en forfatningsretlig særstilling. Det kan ikke antages, at grundlovens § 3 sætter grænser for adgangen til at overføre lovgivningskompetence til selvstyremyndighederne for så vidt angår færøske og grønlandske anliggender.
...ikke kan udledes et almindeligt delegationsforbud af bestemmelsen i grundlovens § 3, 1. pkt., kan de specielle grundlovsbestemmelser, der tillægger lovgivningsmagten en enekompetence, indeholde et forbud mod delegation inden for begrænsede områder. I den forfatningsretlige teori er der forskellige opfattelser af, i hvilket omfang dette er tilfældet.