- Side 114 -
...3, 2. pkt.410410. Se herom nærmere nedenfor afsnit II. Grundlovsbestemmelser, der tillægger lovgivningsmagten kompetence til at regulere specielle anliggender, kan begrænse adgangen til at udstede anordninger.411411. Se ovenfor kapitel 4, afsnit IV og V. Spørgsmålet om domstolsprøvelse af anordninger er dækket af grundlovens § 63, der både omfatter
- Side 117 -
...2. pkt. Alf Ross har imidlertid gjort gældende, at der ikke består en sådan selvstændig anordningsmyndighed, og at den traditionelle teori fører til en kompliceret, forvirret, kunstig og urimelig fortolkning af grundlovens § 3.417417. Ross I, s. 421-427, specielt s. 424 og s. 426, jf. Ross, Statsretlige studier, s. 71-124, s. 186-187 og s. 196-197.
(...)
...genstand for lovgivning.421421. Jf. Max Sørensen, s. 202-203, s. 211 og s. 212. Se også Dansk Forvaltningsret, 1965, s. 17, og Jens Garde i Forvaltningsret – Almindelige emner, 5. udg., s. 152. En enekompetence for lovgivningsmagten kan endvidere være fastlagt ved specielle grundlovsbestemmelser.422422. Se herom nærmere ovenfor kapitel 4, afsnit IV.
(...)
- Side 118 -
...anordningsmyndighed ikke har nogen vigtig funktion i statsstyret. Se også Ross I, s. 424, hvor det i tilknytning til en omtale af Knud Berlins anvendelse af teorien om den selvstændige anordningsmyndighed siges, at der aldrig vil kunne blive tale om, at regeringen udøver en selvstændig anordningsmagt mod Folketingets vilje, og at teorien for så vidt er uskadelig.
- Side 119 -
...ejendom.432432. Jf. Poul Andersen, s. 541 og s. 547 m. henv., samt Max Sørensen, s. 213. Bestemmelsen i grundlovens § 22, 2. pkt., har således ingen selvstændig betydning som hjemmel for anordninger ved siden af den grundlovsumiddelbare anordningsmyndighed, der ifølge den traditionelle forfatningsretlige opfattelse består i henhold til grundlovens § 3, 2. pkt.