Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 197 -
I grundlovens § 3, 3. pkt., siges det, at den dømmende magt er hos domstolene. Som omtalt ovenfor i kapitel 1 er denne bestemmelse et grundlæggende element i den forfatningsretlige magtadskillelse.
(...)
...Poul Andersen med denne udtalelse fremkom med »et argument for dommes uforanderlighed, som ikke havde støtte i gældende ret«. Dette er en urimelig påstand. Poul Andersen, s. 563-566, behandler spørgsmålet om domstolene som selvstændig statsmagt. Man bør læse hele dette afsnit i sammenhæng, og man bør hæfte sig ved de eksempler, der nævnes på side 565.
(...)
...i indledningen til domsbegrundelsen, at det i overensstemmelse med den almindelige opfattelse i den forfatningsretlige litteratur måtte antages, at grundlovens § 3, 3. pkt., satte visse grænser for, i hvilket omfang lovgivningsmagten kunne træffe bestemmelse om enkelte personers retsforhold. Højesteret tilføjede, at denne forståelse var i overens-
(...)
- Side 198 -
stemmelse med det retssikkerhedshensyn, der er et af de bærende hensyn bag magtadskillelsen i grundlovens § 3.648648. Se om dommen nærmere ovenfor s. 27-31.
(...)
- Side 199 -
...forvaltningsretten. For så vidt angår domstolenes kompetence i henhold til grundlovens § 64, § 71, stk. 3 og 6, § 72, § 73, stk. 3, § 77 samt § 78, stk. 3, henvises der til fremstillingen nedenfor i kapitel 9, afsnit II, C, kapitel 12, afsnit III og IV, kapitel 13, afsnit III, kapitel 14, afsnit VII, kapitel 18, afsnit I, og kapitel 19, afsnit IV.
(...)
- Side 200 -
...ændring af reguleringsbestemmelserne i sygesikringsoverenskomsterne m.v. blev opretholdt i U 1987.1, idet Højesteret fastslog, at loven ikke var af ekspropriativ karakter. Det blev ikke under sagen gjort gældende, at lovgivningsmagtens indgreb var i strid med grundlovens § 3, 3. pkt. Højesteretsdommen i U 1987.1 omtales nærmere nedenfor s. 222-223.
(...)
Hvis en lov griber ind i verserende retssager vedrørende rettigheder i henhold til individuelle eller kollektive overenskomster, vil det være en krænkelse af grundlovens § 3, 3. pkt. Lovgivningsmæssige indgreb af denne karakter kan også være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.
(...)
...Max Sørensen, s. 290. Det forekommer mere nærliggende at støtte resultatet på bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt. Idømmelse af frihedsstraf er ifølge den forfatningshistoriske tradition en del af den kerne i domstolenes sagområde, som grundlovgiverne har haft for øje ved fastsættelsen af bestemmelsen om, at den dømmende magt er hos domstolene.
(...)
- Side 201 -
Det er almindeligt anerkendt, at bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., afskærer lovgivningsmagten fra at træffe afgørelser i konkrete straffesager.668668. Jf. Poul Andersen, s. 564-565 og s. 571, samt Max Sørensen, s. 291. Se også ovenfor s. 18-19. Lovgivningsmagten kan gøre sin indflydelse gældende ved at ændre straffe-
(...)
- Side 202 -
Domstolene bør ikke lade sig tvinge til at afsige straffedomme, der konkret føles urimelige. Hvis en ved lov fastsat minimumsstraf i et konkret tilfælde vil føre til et urimeligt resultat, bør domstolene under påberåbelse af bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., se bort fra minimumsbestemmelsen og idømme den straf, der konkret føles rimelig.
- Side 209 -
...kunne udøves af dommere, der ikke nød en grundlovssikret beskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse. Anvendelsen af konstituerede dommere var gennem årene forøget betydeligt, men Højesteret fandt dog »ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse den bestående konstitutionspraksis for grundlovsstridig«. Mere ønskede Højesteret ikke at sige om den ting.
(...)
...s. 10-13. Heroverfor er det blevet anført, at man måtte tage hensyn til »de praktiske, vidtrækkende konsekvenser«, det ville have »med ét slag« at sige, at det ikke var foreneligt med grundloven, at konstituerede dommere beklædte retten.708708. Se Niels Pontoppidans udtalelser til Berlingske Tidende, den 4. juni 1995, 1. sektion, s. 7. Dette var en