Forfattere: Sune Klinge
Udgivelsesdato: 23. september 2020
ISBN: 9788757447026
- Side 93 -
...dansk lov som værende i strid med grundloven. Det handlede om den selvejende institution Friskolen i Veddinge mod Undervisningsministeriet, hvor Højesteret i sin afgørelse lagde vægt på, at lovgivningsmagten reelt havde afgjort en uoverensstemmelsen mellem Tvind-skolerne og Undervisningsministeriet, hvilket var i strid med magtadskillelsesprincippet.
(...)
- Side 94 -
...lovindgreb – der havde som konsekvens, at Tvind-skolerne blev afskåret fra domstolsprøvelse af deres tilskudsberettigelse – er reelt en endelig afgørelse af en konkret retstvist. Efter grundlovens § 3 henhører en sådan afgørelse ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt med de deri liggende retsgarantier for borgerne.« [min fremhævning]
(...)
- Side 96 -
...retssikkerhed i Germer alene er nævnt i forbindelse med behandlingen af magtadskillelseslæren og grundlovens § 3,217217. Peter Germer: Statsforfatningsret (5. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012), s. 1. hvor det fremhæves, at grundtanken bag bestemmelsen er, at der ved en opdeling af de forfatningsretlige funktioner skal skabes en styreform
(...)
- Side 98 -
...omhandler i det væsentligste strafferetten, men i sin tidlige forskerkarriere beskæftigede han sig tillige med statsretten. Således behandlede han magtadskillelseslæren i sin utrykte licentiatafhandling: Grundlovens § 3. Retssikkerhed eller demokrati fra 1977.227227. Gorm Toftegaard Nielsen: Grundlovens § 3, retssikkerhed eller demokrati (s.n 1977).
(...)
- Side 99 -
...retssikkerheden i hele den vestlige verden er meget tæt knyttet til straffesager. Retssikkerheden består i, at spørgsmålet om straf skal afgøres uden politisk indblanding. Domstolenes uafhængighed blev ikke sikret, fordi grundlovgiver frygtede, at Folketinget ville blande sig i konkrete enkeltsager, men på grund af risiko for politisk misbrug af straffesystemet.
- Side 138 -
...afgørelsen af sagen, hvorfor den kan ses, som en markering af, at Højesterets ønskede at understrege sagens forfatningsmæssig karakter og den forfatningsretlige begrænsning, som grundlovens § 3 opstiller for domstolenes judicielle virksomhed. Det gælder navnlig de hensyn, som ligger til grund for magtfordelingen, herunder forudberegnelighedsretssikkerhed.
(...)
...grund for magtfordelingen, kan gøres gældende på grundlovsniveau, hvilket også understøttes af den fremhævede juridiske litteratur. At princippet om forudberegnelighed har en særlig fundamental karakter, understreges tillige af, at begrebet kan spores helt tilbage til Jyske Lov fra 1241, hvor det fremgår, at »alle kan vide og forstå, hvad loven siger«.