Redaktører: 9788771980264: Børge Dahl (2), 9788771980264: Michael Hansen Jensen (3) og 9788771980264: Søren Højgaard Mørup (4)
Udgivelsesdato: 28. oktober 2016
ISBN: 9788757435443
- Side 325 -
Ærindet er at reflektere over spørgsmålet: Hører grundlovens § 57 til i en moderne retsstat? Jeg koncentrerer mig navnlig om bestemmelsens 1. pkt. om beskyttelse mod tiltale og fængsling mv.
Grundlovens § 57 har følgende ordlyd:
- Side 327 -
Grundlovens § 57 anses næppe i almindelighed for kontroversiel i Danmark. Når behovet for en grundlovsrevision drøftes, er det sjældent eller aldrig denne bestemmelse, der trækkes frem.
(...)
Kigger man ud over landets grænser, er virkeligheden mindre problemfri, navnlig for så vidt angår immunitet mod fængsling og tiltale mv. (grundlovens § 57, 1. pkt.). Det skal jeg uddybe i det følgende.
- Side 332 -
...træk er, at immuniteten tilkommer parlamentarikere (og kun dem), at den slutter samtidig med udløbet af det parlamentariske mandat (men fortsætter med at have virkning for ytringer fremsat under mandatet), og at den omfatter (og kun omfatter) ytringer fremsat som led i varetagelsen af mandatet. Det svarer til ordningen efter grundlovens § 57, 2. pkt.
- Side 334 -
Mens formentlig alle europæiske lande – som beskrevet i pkt. 5.1 – i en eller anden form har regler om parlamentarisk immunitet mod ansvar for ytringer, er variationen større, når det kommer til immunitet mod anholdelse og fængsling mv. (»inviolability«). Altså den immunitet, der i Danmark er reguleret i grundlovens § 57, 1. pkt.
- Side 338 -
Jeg koncentrerer mig i det følgende om grundlovens § 57, 1. pkt., om immunitet mod tiltale og fængsling mv. og ser altså bort fra bestemmelsen i 2. pkt. om ansvar for ytringer i Folketinget. Som nærmere forklaret i pkt. 5.1 er der på europæisk plan almindelig konsensus om den fortsatte berettigelse af sådanne bestemmelser.
(...)
- Side 339 -
...påfaldende, at en særligt kvalificeret forfatningsbeskyttelse mod tiltale og fængsling kun tilkommer medlemmer af Folketinget. Skulle man i dag overhovedet forestille sig et særligt forfatningsretligt værn mod usaglig retsforfølgning mv., måtte det formentlig nærmere overvejes i forhold til andre persongrupper, f.eks. anklagere, dommere eller journalister.
(...)
Grundlovens § 57, 1. pkt., er i praksis harmløs. Men den klæder ikke vores forfatningsorden. Den bør ikke overleve en grundlovsrevision.