Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 345 -
En bestemmelse om ret til arbejde findes i grundlovens § 75, stk. 1, der lyder således:
(...)
- Side 346 -
...skriver i sin statsforfatningsret, at bestemmelsen i grundlovens § 75, stk. 1, er lige så uskadelig, som den er forfatningsretligt betydningsløs. Han tilføjer, at der i bestemmelsen ikke ligger andet end »det selvfølgelige, at beskæftigelsesproblemet er en integrerende bestanddel af samfundets økonomiske politik til enhver tid«.11311131. Ross II, s. 783.
(...)
...beskæftigelse bør give anledning til særlige foranstaltninger til imødegåelse af arbejdsløshed, når den økonomiske udvikling »ikke i sig selv sikrer fuld beskæftigelse«.11321132. Zahle 3, s. 218. Dette kan være en rettesnor for lovgivningsmagten, men et »passivitetssøgsmål« mod staten med noget sådant som tema kan ikke antages at ville få et positivt udfald.
(...)
...en lang årrække praktiserede ordning med fagforeningsstøtte til partipolitiske formål ikke gjorde et sådant indgreb i det enkelte fagforeningsmedlems ret til politisk frihed, at chaufføren havde kunnet gøre krav på at være medlem af fagforeningen uden at deltage i ordningen gennem sin kontingentbetaling på lige fod med de øvrige medlemmer, og dette
(...)
- Side 347 -
...bl.a. skulle have fundet udtryk i grundlovens § 75. Østre Landsret tog hans påstand til følge med en begrundelse, der lå i tråd med hans principale anbringende, og landsretten bemærkede, at det herefter måtte anses for ufornødent at tage stilling til, om afgørelsen om 5 ugers karantæne måtte kunne anses for at være i strid med en lighedsgrundsætning.
(...)
...henviste i denne forbindelse til 1. og 3. udgave af Alf Ross’ statsforfatningsret. Som domskommenterende højesteretsdommer burde Erik Riis ikke have udtalt sig så kategorisk. Se til sammenligning højesteretsdommer Gjerulffs kommentar til U 1967.46 i U 1967 B, s. 87-89. Han bemærkede endvidere, at grundlovens § 75 uden held blev påberåbt i U 1967.46,
(...)
- Side 348 -
men han foretog ikke nogen nærmere analyse af denne højesteretsdom, der ikke var udtryk for en endegyldig stillingtagen til grundlovens § 75.
(...)
...tidligere omtalte jobtræningssag, U 2007.1519, blev det bl.a. gjort gældende, at et aktiveringstilbud ville være i strid med grundlovens § 75, stk. 1, hvis der ikke under en ansættelse blev ydet overenskomstmæssig løn og pensionsbidrag. Dette synspunkt fandt ingen tilslutning i Højesteret.11371137. Se om højesteretsdommen nærmere ovenfor s. 304-305.
(...)
...relevans, må det erkendes, at domstolene har en meget begrænset rolle med hensyn til udmøntningen af programerklæringen i grundlovens § 75, stk. 1. Det er i altovervejende grad op til regeringen og Folketinget at afgøre, hvordan man »til fremme af almenvellet« bedst sikrer, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på menneskeværdige vilkår.
Grundlovens § 75, stk. 2, lyder således:
(...)
- Side 349 -
...forsorgsvæsen, eller hvori hjælpen skulle bestå, ud over at det måtte være forudsat, at det påhvilede det offentlige at garantere enhver et vist eksistensminimum, således at ingen omkom af nød. Inden for denne yderste ramme tilkom det lovgiveren at organisere den offentlige forsorgs omfang og de betingelser, hvorunder den offentlige hjælp skulle ydes, idet det
(...)
- Side 350 -
...efter et fuldstændig frit skøn med hensyn til betingelser og størrelse. Principielt måtte det være således, at hjælp skulle ydes, når bestemte i loven angivne betingelser var opfyldt, men det kunne ikke udelukkes, at betingelserne udformedes således, at de lod plads åben for betydelig skønsfrihed fra administrationens side.11441144. Ross II, s. 784.
(...)
...være udelukket at håndhæve de grundlovsbestemmelser, som fastslog den enkeltes ret til at modtage ydelser fra en offentlig myndighed. Sådanne »rettigheder« krævede normalt til deres gennemførelse en detaljeret regulering, som kun lovgivningsmagten eller administrative myndigheder – men ikke domstolene – kunne foretage.11461146. Se anf. st., s. 338.
(...)
...lyd for en nyfortolkning, hvorefter bestemmelsen skulle sikre enhver »en forsørgelsesret mod staten«, således at bestemmelsen umiddelbart beskyttede borgeren for så vidt angik »basale forsørgelsesrettigheder«.11471147. Se Kirsten Ketscher, Offentlig børnepasning i retlig belysning, 1990, s. 70-71 og s. 76. Henrik Zahle stillede sig i sin anmeldelse
(...)
- Side 351 -
...afsluttende bemærkninger s. 40. I U 2012.1761 fremsatte Højesteret udtalelser, der ikke harmonerede med Jørgen Rønnow Bruuns og Jens Peter Christensens syn på grundlovens § 75, stk. 2. Jens Peter Christensen, der blev udnævnt til højesteretsdommer i 2006, var ikke blandt de ni højesteretsdommere, der deltog i pådømmelsen. Dommen omtales nedenfor s. 357-358.
(...)
...Slavensky & Jens Vedsted-Hansen (red.), Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, 1997, s. 147-163, specielt s. 158-160. Anf. st., s. 160, nævner Jens Vedsted-Hansen også tilfælde, hvor den manglende forsørgelsesdækning er resultatet af »reelt uoverkommelige forudsætninger for opnåelsen af den i øvrigt tilgængelige hjælp«.
(...)
I de seneste to udgaver af Henrik Zahles statsforfatningsret siges det, at grundlovens § 75, stk. 2, »utvivlsomt [må] have betydning for lovfortolkningen, nemlig som et argument for at udlægge loven derhen, at den enkeltes eksistensminimum er sikret også selv om lovens ord kunne efterlade tvivl
(...)
- Side 352 -
...udg., 2008, s. 189-211, specielt s. 205. Se også Grundlovskommentar 2006, s. 512-521. Se endvidere Trine Schultz, Retten til forsørgelse – en individuel rettighed?, i Ida Elisabeth Koch & Hatla Thelle (red.), Sociale menneskerettigheder, 2004, s. 73-98, samt Helle Krunke, Pensionsreform – De retlige grænser og muligheder, 2010, s. 127 og s. 255.
(...)
...Fundamental Rights – The Justification and Enforcement of Socio-Economic Rights, 2007, s. 135-261, og Paul O’Connell, Vindicating Socio-Economic Rights – International Standards and Comparative Experiences, 2012, s. 48-137 og s. 168-208.. Danske domstole er ikke upåvirkelige over for internationale strømninger, og det kan derfor ikke udelukkes, at personer,
(...)
- Side 353 -
der rammes atypisk, uforholdsmæssigt hårdt af lovbestemte socialpolitiske stramninger en gang i fremtiden vil kunne trænge igennem ved domstolene med krav støttet på grundlovens § 75, stk. 2.
(...)
...vedrørende »fattighjælps virkning« kan ikke legitimere en fortolkning af grundlovens § 75, stk. 2, der giver lovgivningsmagten frit spil. Ud fra en nutidig forfatningsretlig betragtning må det antages, at lovgivningsmagten ved fastsættelse af regler om »forpligtelser« i tilknytning til modtagelse af hjælp fra det offentlige er undergivet et propor-
(...)
- Side 354 -
...tidligere bestemmelsen aktuel«. I U 2006.770 fandt Østre Landsret og Højesteret, at der ikke var grundlag for at fastslå, at en person, der i en to måneders periode havde vægret sig ved at deltage i aktivering, ikke havde fået tilbudt hjælp i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2. Resultatet kunne i det konkrete tilfælde ikke blive anderledes.
(...)
- Side 355 -
...ikke antages, at grundloven ville forpligte lovgiveren til også at anerkende udlændinge som forsørgelsesberettigede. Ross anførte i tilslutning hertil, at det altid havde været »en klar folkeretlig regel«, at udlændinge ikke havde krav på forsørgelse, men i trangstilfælde kunne hjemsendes til forsørgelse i deres hjemstat.11611161. Ross II, s. 785.
(...)
...ligger i statens adgang til at forlange udenlandske statsborgere hjemsendt også af forsørgelsesmæssige grunde«.11621162. Jens Vedsted-Hansen, Opholdsret og forsørgelse, 1997, s. 39. Henrik Zahle udtaler sig i samme retning.11631163. Se Zahle 3, s. 220. (Det er ikke retvisende, når Zahle her i sine litteraturhenvisninger sidestiller Ross og Berlin).
(...)
...afgørelse af 14. september 1994 sin tidligere afgørelse vedrørende hjemsendelse.11651165. Domsreferatets beskrivelse af den administrative sagsbehandling var ikke præget af klarhed for så vidt angik afgørelserne vedrørende hjemsendelse. En senere ansøgning om offentlig hjælp blev afslået, og en klagesag til Folketingets Ombudsmand afsluttedes i 1997
(...)
- Side 356 -
...det ville være i strid med grundlovens § 75, stk. 2, hvis sociallovgivningens regler blev fortolket og anvendt således, at nordiske statsborgere for bestandigt blev frataget hjælp til vedvarende forsørgelse, blot fordi de én gang havde haft kontakt med de sociale myndigheder og på grundlag heraf havde været genstand for en beslutning om hjemsendelse.
(...)
- Side 357 -
...beslutning om hjemsendelse »også under hensyn til grundlovens § 75, stk. 2,« kun bragte det offentliges forsørgelsespligt til ophør, når den pågældende var rejst eller bragt uden for Danmark, og en beslutning om hjemsendelse kunne derfor ikke have den virkning, at den »hjemsendte«, der forblev i landet, ikke havde nogen ret til nogen social ydelse.
(...)
De seks højesteretsdommere, der udgjorde flertallet, fandt ingen anledning til at udtale sig om grundlovens § 75, stk. 2.
(...)
...Højesteret bemærkede indledningsvis, at bestemmelsen i grundlovens § 75, stk. 2, om ret til hjælp fra det offentlige måtte forstås på den måde, at det påhvilede det offentlige at sikre et eksistensminimum for de af bestemmelsen omfattede personer, og at de således beskyttede personer kunne få prøvet ved domstolene, om kravet var opfyldt. Højesteret
(...)
- Side 358 -
...personkreds, som var beskyttet af grundlovens § 75, stk. 2, men i betragtning af størrelsen af de ydelser, som han og hans ægtefælle havde modtaget fra det offentlige, tiltrådte Højesteret landsrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der ikke var ydet hjælp fra det offentlige i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 2.
(...)
...bestemmelsen omfattede personer. Højesterets dom i U 2012.1762 kan ikke antages at være det sidste skridt i retsudviklingen. En tidssvarende fortolkning af grundlovens § 75, stk. 2, vil kræve, at Højesteret i stedet for at tale om et eksistensminimum begynder at tale om en anstændig menneskelig tilværelse for de af bestemmelsen omfattede personer.