Redaktører: 9788771980264: Børge Dahl (2), 9788771980264: Michael Hansen Jensen (3) og 9788771980264: Søren Højgaard Mørup (4)
Udgivelsesdato: 28. oktober 2016
ISBN: 9788757435443
- Side 361 -
De økonomisk-sociale rettigheder i grundlovens §§ 74-76 har traditionelt været betragtet som mere eller mindre uforpligtende programerklæringer uden retligt indhold – med den virkning, at borgerne ikke kunne støtte ret på disse og påberåbe sig dem ved domstolene.
(...)
- Side 362 -
...et realindhold, som kan efterprøves ved domstolene, og hvad et sådant realindhold eventuelt består i. Endvidere vil artiklen diskutere mulighederne for domstolsprøvelse af grundlovens § 76, 1. pkt., herunder hvorvidt domstolene kan tænkes at ville underkende en lovbestemmelse eller en forvaltningsakt som værende i modstrid med grundlovsbestemmelsen.
I den gældende grundlov er retten til undervisning sikret i grundlovens § 76, 1. pkt., som lyder: »Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.«
- Side 363 -
...irrelevante i denne artikels sammenhæng – snarere tværtimod. Hvis man ud fra forarbejderne til 1849-grundloven kan konstatere, at bestemmelsen tilsikrede en vis minimumsstandard af undervisning for børn af ubemidlede forældre, må det så meget mere antages, at samme minimumsstandard i hvert fald også er gældende nu, hvor bestemmelsen omfatter alle børn.
(...)
- Side 365 -
...forarbejderne til 1849-grundloven i og med, at den fortsat garanterer et mindstemål af gratis undervisning, og den udbygger rettigheden i forhold til 1849-grundloven i den forstand, at dette minimumsniveau nu ikke længere fastlægges ud fra, hvad der var indholdet i almueskolen i 1849, men ud fra det niveau, der var gældende efter folkeskoleloven af 1937.
- Side 367 -
Det er således Poul Andersens opfattelse, at grundlovens § 76, 1. pkt., sætter materielle grænser for lovgivningsmagtens kompetence. På den anden side er det uafklaret, hvordan disse grænser skal trækkes, jf. ordene »ubegrænset« i begge udsagn, som stadig overlader et stort spillerum til lovgivningsmagtens skøn.
(...)
...grundlovens § 76, 1. pkt., »... blot er et lovgivningsprogram for så vidt som det er overladt til lovgiveren at fastsætte den undervisningspligtige alder og organisere folkeskolen...«.1515. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg., 1980, s. 788. Ross mener således ikke, at lovgivningsmagten er undergivet materielle begrænsninger i denne forbindelse.
(...)
...Zahle tager derimod ikke stilling til, hvor meget undervisningspligten eventuelt kan beskæres, og om der kan udledes materielle krav til folkeskolens undervisning af grundlovens § 76, 1. pkt. I realiteten antager Zahle således ikke, at der gælder materielle begrænsninger i lovgivningsmagtens gennemførelse af bestemmelsen i grundlovens § 76, 1. pkt.
(...)
...ovenfor. Dog anfører han selv, at på basis af forarbejderne til grundloven af 1953, som udtrykkeligt henviser til den på daværende tidspunkt eksisterende folkeskole, må »Grundlovens § 76, 1. pkt.,... derfor antages at indeholde en bindende forudsætning om, at folkeskolen skal opretholdes.«1919. Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udg., 2012, s. 362.
(...)
- Side 368 -
Jens Elo Rytter omtaler kun grundlovens § 76 ganske kortfattet, men anfører i den forbindelse, at grundlovens § 76 indeholder en »individuel ret«.2121. Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 2. udg., 2016, s. 411.
(...)
...forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen i grundlovens § 76, 1. pkt. Enkelte forfattere – og herunder især Poul Andersen – vil dog indlægge visse materielle begrænsninger for lovgivningsmagten i grundlovens § 76, 1. pkt., om end disse grænser er upræcist angivet og stadig efterlader meget vide rammer for lovgivningsmagtens konkretisering af bestemmelsen.
...stiller ikke lovgivningsmagten fuldstændig frit. Særligt henvisningen i forarbejderne til bestemmelsen i 1953-grundloven til folkeskoleordningen af 1937 må antages at fastlægge en minimumsstandard for den af lovgivningsmagten fastlagte folkeskoleordning, som må respekteres, hvis ikke lovgivningsmagten skal komme i modstrid med grundlovens § 76, 1. pkt.
(...)
...grundlovens § 76, 1. pkt. Det er derfor også vanskeligt at angive, hvilke konkrete ændringer af folkeskoleordningen der vil indebære en overskridelse af grænserne i grundlovens § 76, 1. pkt. Eksempelvis må det dog antages, at når folkeskoleordningen af 1937 indebar 7 års undervisningspligt, kan en folkeskoleordning efter vedtagelsen af grundloven i 1953
- Side 369 -
Hvis det antages, at grundlovens § 76, 1. pkt., har et materielt indhold, som begrænser lovgivningsmagtens kompetence, giver det anledning til at overveje, hvordan domstolene må forventes at efterprøve, om disse grænser er overskredet.
(...)
Der findes ingen praksis fra domstolene, der eksplicit inddrager grundlovens § 76, stk. 1.
(...)
Indirekte kan man imidlertid belyse de problemstillinger, der vil være forbundet med en retlig efterprøvelse af overholdelsen af grundlovens § 76, stk. 1, gennem en analyse af dommen U 2010.1394 H.
- Side 372 -
Det må antages, at grundlovens § 76, 1. pkt., har et materielt indhold, som giver børn i den skolepligtige alder et krav på gratis undervisning på et niveau, der svarer til det niveau, der var indeholdt i folkeskoleordningen af 1937. Hermed lægger grundlovsbestemmelsen også en begrænsning på lovgivningsmagtens kompetence.
(...)
...politisk valgte organers vurdering af spørgsmål, der indebærer stillingtagen til prioritering af det offentliges ressourcer. Det er derfor helt usandsynligt, at domstolene ved en stillingtagen til en lovbestemmelses eller konkret forvaltningsakts overensstemmelse med grundlovens § 76, 1. pkt., skulle nå frem til, at grundlovens grænser var overskredet.