Tilladelse til dumpning af havbundsmateriale skal være tidsbegrænset og angive, hvilke stoffer eller materialer der omfattes af tilladelsen, den samlede mængde, positionen for dumpningen og tilladelsens udløbsdato. Endvidere kan der i tilladelsen stilles vilkår om bl.a. fremgangsmåden, herunder om optagning og udlægning, tilsyns- og sikkerhedsforanstaltninger og indberetning.
Stk. 2 Miljøministeren kan meddele påbud om udjævning af toppe af havbundsmateriale på et område, hvor der er givet tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale, når vilkår fastsat efter stk. 1 om mindstedybde og fordeling af materiale på området ikke er overholdt.