I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er en del af den ændring, der følger af § 2, nr. 8, i lov nr. 427 af 18. maj 2016, ved en fejl ikke blevet implementeret. Ændringen er trådt i kraft den 16. maj 2017, jf. § 10 i lov nr. 427 af 18. maj 2016. I regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og 17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, §§ 24, 28, 29 b og 30, § 31, stk. 4, §§ 32-33 c, § 34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3, og §§ 55 a og 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.
Stk. 2 I regler, der fastsættes i medfør af § 33 c, kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.
Stk. 3 Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3, udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie. Det samme gælder ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 30, for så vidt angår udledning af olie.