Miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.
Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte regler om havnenes opkrævning af gebyrer til dækning af deres udgifter til etablering og drift af modtageanlæg, jf. § 24.
Stk. 3 Miljøministeren fastsætter regler om pligt for ejeren eller den ansvarlige for driften af en offshoreplatforme og et tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med offshoreaktiviteter, herunder fra olie- og gas-platforme og CO2-lagringsplatforme, til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.