Kildeskatteloven § 75

Denne konsoliderede version af kildeskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024,
som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1691 af 30. december 2024, lov nr. 1694 af 30. december 2024, lov nr. 369 af 9. april 2025, lov nr. 562 af 27. maj 2025 og lov nr. 750 af 20. juni 2025

§ 75

På samme måde som anført i § 74 straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt

  • 1) modtager A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, uden at der er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag,

  • 2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 7, § 49 B, stk. 3, § 51, § 52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger eller anmodninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

  • 3) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved beregning af passivposter efter § 33 D eller i forbindelse med en sådan beregning fortier oplysninger af betydning for denne eller

  • 4) undlader at afgive oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold eller afgiver urigtige og vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5, nævnte forhold.