Kørekortbekendtgørelsen § 25a

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1444 af 6. december 2024 og bekendtgørelse nr. 922 af 25. juni 2025

§ 25a

Kørekort til kategori B (almindelig bil) kan udstedes til en person, der er fyldt 17 år, betinget af, at denne under kørsel i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 05.00 er i følgeskab med en ledsager, der opfylder betingelserne i § 36 a, frem til det fyldte 18. år. Indtil den pågældende fylder 18 år, giver kørekortet alene ret til at føre de i § 13, stk. 1, nr. 1-4, nævnte køretøjer i Danmark, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Kørekort efter stk. 1 giver endvidere ret til uden ledsager at føre de i § 20, stk. 1, og stk. 6, nr. 4, nævnte køretøjer.

Stk. 3 På tidspunktet for det fyldte 18. år overgår kørekort efter stk. 1 til kørekort til kategori B (almindelig bil), jf. § 13.