Kørekortbekendtgørelsen § 89

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1444 af 6. december 2024 og bekendtgørelse nr. 922 af 25. juni 2025

Midlertidigt erstatningskørekort
§ 89

Er et kørekort bortkommet eller inddraget i medfør af § 100, stk. 3, og oplyser indehaveren at skulle føre bil i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, udsteder kommunalbestyrelsen efter anmodning et midlertidigt erstatningskørekort, såfremt det skønnes, at duplikatkørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet.

Stk. 2 Ansøgning om midlertidigt erstatningskørekort indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl.

Stk. 3 Ansøgningen skal vedlægges et fotografi, jf. § 3, stk. 2. Ansøgeren skal endvidere godtgøre sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5. Bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 6, samt § 5 finder tilsvarende anvendelse.